Kolding Volvo træf 2026 i billeder

Kolding Volvo træf 2026, blev året der fik mange – og til tider kraftige – byger for første i snart 30 år… indtil nu har vi kun haft 1 byge af 5 min på diverse træf… så nu er det overstået, og vi håber på 30 nye år med sol.

Træffet blev trods vejret en stor succes, det var klubbens 40 års jubilæum, og heldigvis havde 202 ejere af Volvoer trodset vejrudsigten for at støtte op, og fejre dagen med os. 1000 TAK for jeres opbakning, den er meget værdsat. Og alle var glade, og sagde de havde haft en dejlig dag, hvilket er hvad der betyder noget for os i bestyrelsen.

Der var ikke så mange gæster som vanligt, men at vi kom over de “magiske” 200 biler er en succes. Og der var faktisk flere biler i nærmest alle rækker end vanligt, undtagen 850, 700, og 1800 rækkerne, hvor der kun var kommet 4-5 biler i hver række???

Men til gengæld havde vi fået besøg af rigtig mange fra resten af EU, der var mange biler fra Norge og Tyskland, og biler fra Holland, Polen (1120 km), Sverige, og et par var kommet i deres PV544 helt fra Serbien, hele 2500 km HVER vej. Og et af vores medlemmer var kommet i sin 245 fra Sydtyskland hele 1233 km, en stor tak dem alle for at besøge os.

Men ellers gik dagen godt med konkurrencer for både børn og voksne, og vi fik solgt en del merchandise, tak for det, afholdt auktion og delt 31 flotte pokaler ud, samt en spand med professionelle klargøringsting til den mest renoverbare.

Her kan I se et uddrag af billeder fra dagen. Pokaloverrækkelsesbilleder er taget af Anders Nielsen, resten er undertegnede.

Der kommer en film om dagen, hvor I kan finde link her i galleriet

Mvh.

Formanden